Med GeoGebra kan du skabe dine egne 3D-figurer og efterfølgende eksportere dem til LAB3D Cloud, så du nemt kan printe dem på jeres 3D printer.
I denne vejledning vil du få forklaret, hvordan du eksporterer en 3D-fil fra GeoGebra 3D Calculator.
Start med at tilgå GeoGebra gennem dette link: https://www.geogebra.org/.
Siden vil se ud som vist nedenfor:
Klik nu på de 9 kasser i øverste højre hjørne:
En liste af GeoGebras forskellige programmer vil nu blive vist. Klik her på programmet ”3D Calculator”:
Din side vil nu se således ud:
Nu kan du enten vælge at lave din egen 3D-figur i GeoGebra 3D Calculator eller åbne en af de filer, der ligger klar til brug på GeoGebra.
Hvis du ønsker at åbne en af de filer, der ligger klar til brug, skal du klikke på de tre lodrette streger i øverste venstre hjørne:
Nu vil en menu med forskellige funktioner vises. Klik nu på ”Open”.
Siden vil nu se således ud:
Skriv nu ”Printable” i søgefeltet.
Du vil nu se en række filer, som du kan vælge og tilføje til dit GeoGebra dokument. Klik nu på den fil, du ønsker at åbne.
Når du har klikket på filen, vil du blive ført tilbage til byggesiden, hvor 3D-figuren vil være vist.
Før du eksporterer filen, skal du være opmærksom på, at akserne eller gitteret ikke vises. Du fjerner gitteret og de to akser ved at klikke på tandhjulet, der hedder ”Settings”, i øverste højre hjørne.
Når du har klikket på ”Settings”, vil der komme en menu med forskellige funktioner.
Sørg for, at der ikke er et flueben ud for ”Show Axes”, ”Show Plane” og ”Show Grid”.
Nu er du klar til at eksportere din fil!
Klik på de tre vandrette streger i øverste venstre hjørne igen.
Klik nu på ”Download as”.
Nu får du muligheden for at vælge, hvilken filtype din 3D-figur skal downloades som.
Vælg her ”3D print (.stl)”.
Når du har klikket på ”3D print (.stl)” vil der poppe et lille vindue frem, hvor målene på din figur vil blive vist.
Sørg for at sæt flueben i boksen foran ”Filled solid”.
Klik herefter på ”Download”.
Nu er det tid til at vælge et navn til din 3D-fil. Når du har fundet det helt rigtige navn, skal du klikke på ”Export”.
Filen er nu downloadet ned på din computer, og er nu klar til at blive uploadet i LAB3D Cloud!