I denne guide vil vi forklare, hvordan man kalibrerer en Prusa MK3S og Prusa MK3S+. Vi anbefaler ikke, at det er noget i selv gør, og derfor skal denne vejledning kun bruges efter opfordring af LAB3D. Kalibreringen vil tage omkring 15-20 min.
Vigtigt: hvis din skole har en Prusa MK4, kan denne guide ikke bruges.
Kalibreringen bruges til at justere afstanden mellem spidsen af din dyse og print overfladen. Formålet er at indstille dysehøjden, så det ekstruderede plastik klæber til varmepladen (bed) og plastikken bliver en anelse klemt.
Du kan kalibrere din printer ved at gå til ”LCD-menu” - ”Calibration” - ”First layer Calibration”. Under denne proces vil du manuelt skulle dreje på håndtaget (knob), for at justere afstanden mellem dyse og varmeplade (bed), mens printeren printer et zigzag-mønster.
Hver type plade (glat, satin og tekstureret) har en forskellig tykkelse, så det er nødvendigt at foretage en kalibrering på hver enkelt plade. På grund af forskellen i pladernes tykkelse er det vigtigt at trykke på ”reset”, hvis du skifter fra f.eks. en glat plade til en tekstureret plade, for at sikre, at din plade ikke bliver beskadiget under kalibreringen. Hvis du blot udskifter den samme plade, altså f.eks. skifter en glat plade ud med en ny glat plade, kan du trykke på "continue".
Når du modtager en ny printer, starter du ved 0 og bevæger dig mod negativ (-) værdi for at mindske afstanden mellem dyse og varmeplade (bed). Den indledende nulværdi er indstillet af P.I.N.D.A/SuperPINDA.positionen. For at bringe dysen tættere på varmepladen (bed) skal du dreje håndtaget mod uret og dermed bevæge værdi væk fra nul. Værdien er unik for hver printer, og den kan ændre sig over tid og brug. Derfor er det vigtigt, at du visuelt kontrollerer højdejusteringen i stedet for at stole på en bestemt værdi.
Billedet ovenfor viser tre forskellige kalibreringer. I det første eksempel var afstanden mellem dyse og varmeplade (bed) for stor. I det andet eksempel var afstanden perfekt, og i det sidste eksempel var afstanden mellem dyse og varmeplade (bed) for lille. Billedet giver dig en ide om, hvordan en perfekt kalibrering skal se ud.
Når afstanden mellem dyse og varmeplade (bed) er for stor, risikerer du, at dit print ikke klæber til pladen. Dette kan resultere i overdreven ophobning af plastik omkring hotenden.
Hvis afstanden mellem dyse og varmeplade (bed) er for lille, kan du opleve ekstruderingsproblemer, tilstopning af dysen, dårlig printkvalitet eller beskadigelse af pladen, da printet klæber så godt til pladen, at det bliver siddende fast. Det er derfor vigtigt at opnå den korrekte afstand mellem dyse og varmeplade (bed).
Før du begynder kalibreringen, er det vigtigt, at din printoverflade (satin, glat eller tekstureret stålplade) er ren. Du kan finde oplysninger om, hvordan du rengør printoverfladen i denne artikel. Der er nogle små forskellige i, hvordan kalibreringen skal se ud på den teksturerede og glatte stålpade. Derfor vil der nu blive gennemgået billeder og vejledninger for begge plader.
Glat plade
Drej håndtaget (knob) mod uret for at mindske afstanden mellem dyse og varmeplade (bed).
For stor afstand
Målet med kalibreringen er, at linjen skal være flad, men ikke klemt. I den lille firkant, der dannes i slutningen af kalibreringen, skal der ikke være mellemrum mellem linjerne (venstre billede), da dette indikerer, at afstanden er for stor. Værdien vil i dette tilfælde være for tæt på 0.
For lille afstand
Hvis afstanden mellem dyse og varmeplade (bed) er for lille (højre billede), vil linjen være klemt helt flad, og der vil være kanter mellem linjerne i firkanten, hvilket indikerer, at afstanden er for lille. I dette tilfælde vil værdien være langt fra 0. Når afstanden er for lille, kan kanterne af firkanten også begynde at krølle opad. I værste fald vil filamentet blive spredt så tyndt, at det bliver gennemsigtigt, hvilket kan resultere i overdreven ophobning af plastik omkring din hotend.
Perfekt afstand
En korrekt afstand mellem dyse og varmeplade (bed) vil resultere i en jævn overflade (billedet i midten) uden mellemrum mellem linjer eller kanter. Den numeriske værdi vil være tæt på den præcise position af P.I.N.D.A./SuperPinda sensoren, der er unik for hver enkelt printer. Det er derfor vigtigt at kalibrere både ud fra den visuelle reference og den numeriske værdi. Et typisk område er mellem -0,400 til -1,500.
Når afstanden mellem dyse og varmeplade (bed) justeres og gøres mindre, kan det i nogle tilfælde forbedre klæbeevnen af printet til pladen. Hvis du oplever problemer med, at printet ikke klæber til pladen, men din kalibrering ligner det ”gode” billede (billedet i midten), kan dit problem ligge andre steder såsom en beskidt/fedtet plade. Lær hvordan du rengør din printoverflade i følgende artikel.
Tekstureret plade
Selvom der er forskelle i kalibreringen af den glatte- og teksturerede plade, er det ønskede resultat stadig det samme. Den teksturerede plade er tyndere end den glatte plade, og derfor skal afstanden mellem dyse og varmeplade (bed) være en smule mindre. Hvis afstanden er for lille (højre billede) vil filamentet krølle opad omkring kanterne, da det ikke klæber til pladen. I dette tilfælde vil den numeriske værdi være for langt fra 0 og vil kræve justering tilbage.
Hvis afstanden er for stor, vil linjen være rund og have mellemrum mellem linjerne på firkanten. I dette tilfælde vil værdien være for tæt på 0.
Dysen
Ved at observere dysen og dens afstand fra pladen kan man få en bedre ide om, hvor stor afstanden skal være mellem dyse og varmeplade (bed). Et enkelt printet lag er omkring 0,2 mm. Dog anbefaler vi ikke at måle det printede lag, når du skal kalibrere din printer, men i stedet følger vores vejledning.
Hvornår skal du kalibrere din printer?
Kalibreringen bør udføres hver gang der foretages en større ændring i opbygningen af din printer. Dette inkluderer udskiftning af dysen, opgradering af ekstruderen eller andre opdateringer til akserne. Hvis du flytter din printer til en ny placering, bør du også kalibrere den.
Denne artikel er en oversat version af Prusa's egen artikel. Du kan finde den fulde artikel her.